Kundefokus: Smyk.ish | Meeshop.dk

Kundefokus: Smyk.ish


Mathilde Bjørn har en drøm om serieiværksætteri, og med webshop nr. 2 er hun godt på vej.


Hvem, hvad, hvor?

Efter i et år at have arbejdet på sin første webshop begyndte Mathilde i efteråret 2019 at arbejde på virksomheden Smyk.ish, der laver klassiske smykker i 925 Sterling sølv 18k guld. Ligesom Mathildes første virksomhed, Søstrene Bjørn, startede Smyk.ish med at sælge på sociale medier, særligt på Facebook og Instagram. I takt med stigende omsætning og efterspørgsel blev behovet for en egentlig webshop tydeligere. For meget tid gik med at skrive med kunder omkring de samme ting; priser, størrelser, materialer, fragt, leveringsdatoer m.m. Her opstod behovet for en egentlig hjemmeside, hvor al praktisk information lettere kan formidles, så der kan fokuseres på det ‘rigtige’ arbejde. 


Mathildes brænder ikke kun for at sælge, hun brænder også for at skabe og designe smykker, som andre folk kan lide. Det er ikke kun salget i sig selv, der er drivkraften - det er lige så meget det at lave et produkt, som andre sætter pris på. 


Fra SoMe til webshop

På trods af at salget på sociale medier hidtil er gået fint, kræves en egentlig hjemmeside med dertilhørende webshop for at kunne skalere. Mathilde har tidligere brugt Shopify men har i denne omgang valgt at være kunde hos Meeshop. Det betyder, at hun sparer ca. 1.500 kr. i årligt medlemsgebyr, som er prisforskellen mellem Meeshop og Shopify.


Udover at det er nemt at starte, og at kundeservicen er dansk, synes Mathilde, den største fordel ved Meeshop er, at omsætningen og omkostningerne går hånd i hånd. Fordi vi hos Meeshop kun tager 2% transaktionsgebyr og et månedligt abonnement på 49kr., er der ingen skjulte udgifter, der generer din bundlinje. Hvis du har en måned, hvor omsætningen er sløv eller du har brug for 2 uger under sydens sol, kan du roligt sætte din webshop på pause uden at have dårlig samvittighed over, at det koster dig en bondegård.




Efter kort mailudveksling mødtes Mathilde med én af programmørerne hos Meeshop, hvor der i fællesskab blev brainstormet på, hvordan webshoppen skulle se ud. Efterfølgende blev der bouncet feedback og ønsker frem og tilbage indtil webshoppen stod klar. Udover at skulle vænne sig til et nyt styresystem beskriver Mathilde processen som “fuldstændig gnidningsfri”. 


Fremtidens forventninger

For Smyk.ish er planen, at Meeshop kommer til at være et ‘professionelt bindeled’, der streamliner hele salgsprocessen mellem Mathilde og hendes kunder. I stedet for at skulle have individuel kontakt til alle, kan nødvendig information findes på webshoppen, og ordremodtagelse behøver ikke foregå via personlig kontakt på Facebook eller Instagram. Med en rigtig hjemmeside kan Mathilde både tracke kundernes ‘bevægelser’ på hendes hjemmeside samt styre sit lager. 


Kigges der længere ud i fremtiden, er Mathildes håb, at hun kan blive ved med at åbne og drive forretninger i opstartsfasen, hvorefter den daglige drift videregives til en anden. På den måde kan hun fortsætte med at fokusere på den egentlige motivation; at være kreativ og nytænkende frem for ‘blot’ at administrere og drive virksomheder. 



Har Mathildes historie givet dig blod på tanden? Skriv til [email protected] og tag en uforpligtende samtale om, hvordan din webshop kan se ud. 


Lasse Holm-Rasmussen
Lasse Holm-Rasmussen

Content Manager hos Meeshop ApS

Oprettet 19/03-2020