Dropshipping går i al sin enkelthed ud på, at man som webshopejer på intet tidspunkt har produkter mellem hænderne – dvs. det omkostningstunge varelager er helt afskaffet. I stedet foregår det som følger: Kunden afgiver en ordre til dig, der ejer webshoppen. Når betaling er modtaget, sender du ordren videre til leverandøren. Så snart leverandøren har modtaget ordre og betaling fra dig, sendes produktet fra leverandøren og direkte til kunden. Det betyder, at du som webshopejer blot håndterer ordren mellem kunde og leverandør, og du er derfor i og for sig ’kun’ mellemmand. At dropshippe kræver ikke andet end en computer og adgang til Wi-Fi. Digital nomad-life incoming!
I modsætning til dropshipping har normale webshops et varelager på lige fod med fysiske butikker. Ofte er der en del penge bundet i et varelager, og det er derfor dyrere at have en normal webshop. Som dropshipper er de eneste reelle udgifter betaling af webshop (det er gratis hos Meeshop, just saying), markedsføring samt indkøb af produkter. Men fordi der kun indkøbes produkter fra leverandøren, når en kunde har afgivet en ordre, vil du aldrig komme til at købe for meget ind. Det betyder først og fremmest, at du sparer penge i produktindkøb men derudover også, at du ingen udgifter har til lagerstyring, lagerpersonale, husleje, osv.
Større webshops sælger ofte produkter, der aldrig helt går af mode. Det kan være simple ting som tøj og smykker eller mere komplicerede ting som elektronik og møbler. Fælles er det dog, at det aldrig er super trendy, men man rammer heller aldrig helt ved siden af. De fleste dropshippere skifter oftere deres produkter ud, og for en dropshipper handler det i stedet mest om at forsøge at gennemskue, hvad der bliver den næste store ting 6-12 måneder frem. Kan du regne ud, hvad der bliver den nye fidget spinner eller yoyo, så har du skudt papegøjen. Når trenden er død, flytter du videre til næste produkt (tjek evt. Google Trends, der kan du se, hvad folk verden over søger efter af produkter på Google).
Dropshipping og normale webshops har naturligvis hver sine fordele. Dropshipping er mere enkelt, det er billigere, hurtigere og lettere at starte, og så kræver det kun en computer og Wi-Fi for at komme i gang. Det vil til gengæld sandsynligvis være afspejlet i dit overskud. Medmindre du virkelig rammer hovedet på sømmet med en ny trend eller er exceptionelt god til markedsføring, vil din profitmargen være mindre, bl.a. fordi du ikke kan købe stort ind og få rabat derigennem. En normal webshop tager længere tid at gøre rigtig succesfuld, fordi man ofte samtidig forsøger at etablere et brand. Er man i stand til at skabe vedvarende værdi for sine kunder, kan man dog på sigt skabe en pæn profitmargen ved at købe stort og billigt ind. Beware: at skabe et godt brand tager tid, så du skal væbne dig med tålmodighed...
Har du endnu ikke fået startet din webshop? Skriv til [email protected] for en uforpligtende samtale eller besøg Meeshop.dk og læs nærmere.